Betaling

Hos Klinik Spero behøver du ingen henvisning fra egen læge. Det betyder, at du kan henvende dig direkte til klinikken. Udredning og behandling foregår via egenbetaling eller privat forsikring.

På siden “Udredning” kan I se et eksempel på, hvordan en udredning hos os kan se ud. Efter den indledende kontakt vil vi kunne specificere, hvad det betyder for jeres individuelle forløb.

Vi kan tilbyde hurtig udredning, ofte med første tid indenfor få uger. Herefter beslutter vi sammen det videre forløb. Hvis I ønsker at fortsætte hos os, er der flere måder I kan få helt eller delvis økonomisk refusion.

Betaling forfalder på dagen for undersøgelse og/eller behandling, medmindre der afregnes direkte med forsikringsselskab. Betaling som selvbetaler eller sygesikringsgruppe 2 foregår i forbindelse med hver aftale.


Klinikken modtager betaling med de fleste alm. betalingskort, MobilePay og straksoverførsel.

Mulighed for tilskud

Med en privat sundhedsforsikring får man ofte mulighed for et kortere forløb eller udredning. Spørg dit forsikringsselskab, hvilke muligheder du har for at bruge din forsikring i klinikken.

I særlige tilfælde har kommunerne mulighed for at bevilge en udredning. Hvis I allerede er i et forløb med jeres hjemkommune, anbefaler vi, at I tager kontakt til dem for at undersøge, hvilke muligheder der er. I er altid velkomne til at henvise en eventuel rådgiver til os, for fælles drøftelse af behov og tilbud.

Priser

Indledende vurdering: 6.500 kr.
ADHD udredning: 20-25.000 kr.
Autisme udredning: 25-30.000 kr.
Udredning af flere diagnoser: 30-35.000 Kr.

Kognitiv test: 5.775 kr.
Terapi: 1.650 kr.

Medicinorienterende samtale 4.000 kr. (inkl. medicinsamtale, plan, recept, evt. EKG/blodprøver, første telefonkonsultation)

Medicinopstart for eksterne henvendelser 12.500 kr. (inkl. indledende vurdering, gennemlæsning af sagsakter, klinisk konference, tilbagemelding og medicinorienterende samtale)

Prislisten er ikke udtømmende. Der tages forbehold for fejl i prislisten, tastefejl og prisændringer.

Vi bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Vi bruger tredjepartscookies til at spore, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det hjælper os med at forstå, hvordan folk bruger vores hjemmeside.