Vi udreder og behandler børn og unge op til 18 år inden for de fleste psykiatriske lidelser som f.eks. ADHD, ADD, autisme, tics, angst, OCD, depression, søvnforstyrrelser, skolevægring, belastningsreaktioner, mistrivsel og stress.
En udredning består oftest af en indledende vurdering inklusiv plan (fysisk fremmøde) og 3-4 opfølgende konsultationer. Det kan dreje sig om nødvendige tests og undersøgelser som lægeundersøgelse eller observation i barnets miljø (institution, skole). Vi holder herefter en intern tværfaglig klinisk konference med deltagelse af begge specialister, hvorefter I får en samlet tilbagemelding.
Vi tager sammen stilling til, om I ønsker, at vi kommer ud og ser barnet i sit eget miljø, og om I ønsker et netværksmøde og eventuelt en afsluttende erklæring.
Et udredningsforløb hos os vil således altid indeholde flere elementer med en afsluttende stillingtagen til, hvorvidt jeres barns/unges symptomer opfylder kriterierne for en eller flere diagnoser. Ud fra konklusionen vil vi tilbyde behandling i eget regi eller anbefale andre tiltag for at sikre den rigtige udvikling og trivsel for jeres barn/ung.

